onsdag den 30. december 2015

Hvad oprydning kan føre til, lige inden 2016

I tiden sidder jeg og skriver havehistorie for denne have, vores sted. Det er ikke noget lukket, men en åben og ærlig beskrivelse af hvordan ting har det med at tage form, og bliver ved med det.
Samtidig med at jeg forsøger at formulere mig, rydder jeg også op i billederne, og forsøger at få en logisk orden, det er egentligt ikke så lige til...sidste år forsøgte jeg det samme, og da var den ikke så god. Men det der slår mig i  oprydningen sammen med  havebeskrivelsen for denne have, som ikke er udgivet endnu, er at- holda op hvor har jeg gravet meget, og næsten helt selv, og de billeder jeg har siddet og kigget i giver mig stor betagelse, og en stolthed over hvor skønt noget kan blive, og hvilken fryd og velvære det fører med sig.
Mine refleksioner i dag begynder med drivhusets opførelse. Det eneste jeg kunne finde frem inden det begyndte at tage form er billedet over, et af de få der overlevede min gamle pcers gåen i sort, og manglende backup;-) Billedet er fra sommeren 2012, og det der ses på billedet er efterladenskaberne af en enorm haglbyge. Th i billedet ser du en smule af den granskov der var, samt syrener og en enorm buksbomhæk.
I oktober 2012 begynder vi at tale drivhus, og jeg drømte da lidt om at kunne stå der og binde kranse, men inden det kunne komme i stand tog vi den store beslutning at fælde de 70 granner som var bare de første to meter op, og stod rigeligt tæt. Og når de nu var fældet, dog med  skælven fra min side, så skulle der også være plads til køkkenhave.
Da vi havde fældet grannerne betalte vi os  til en mand med gravemaskine, som kunne hive rødderne op, det var i foråret 2013, og i påsken samme år stod drivhuset klar. Ved godt jeg tidligere har talt om drivhuset, men det har den rolle at det var startskuddet til mig for at have lyst til at anlægge resten af grunden, og da jeg sidder og skriver på den havehistorie flyder det hele en del sammen, for kan faktisk ikke helt huske hvor jeg begyndte i haven, de små planter du ser tv i billedet over, er fra min fødselsdag også i april
Det går også op for mig at haven altid har været en vigtig del for mig, og at jeg alle de steder vi har boet har lavet en sådan. Jord under neglene er som en væsentlig og meget godgørende drivkraft. Og den er godgørende, jeg ved det langt ind i mig selv, da jeg i 2012 havde en psykisk sammenbrud, og var helt nede for at skrabe bunden, og at jeg i begyndelsen efter, da jeg var ved at komme mig, brugte den meget bevidst på genoptræning(for kroppen gør ondt) og selvtillid, derfor er jeg ekstra stolt og taknemmelig ved denne have, ja det er en lang historie som absolut måtte med som en sidebemærkning

Man kan ikke bare lige få en køkkenhave til at lykkedes, og da slet ikke når der har stået granner, for da er jorden sur, trods det at vi har den fineste sandjord. Vi bestilte et læs muld, og havde fået fortalt at den var utrolig lækker, den havde også en lækker farve, men var fyldt af sten, og leret, pludselig kunne vi have den erfaring, at da jorden var jævnet stod der blankt vand;-) så jorden blev så gennemarbejdet den kunne det første år, for en køkkenhave ville vi have, det gav da også, ikke meget men nok til at kunne få smag for afgrøderne. Gulerødderne var underlige korte og med flere rødder på samme og kartoflerne var små og fyldt med skurv, men ærterne og salaten lykkedes og det hele smagte godt:-)

Sådan så det ud i begyndelsen, nu er der en næsten opført flisegang, og hæk tv i billedet for at danne et lukket rum til køkkenhave, yderligere ligger den også  ca 1 m over niveau, foran drivhuset er den en lille terrasse.  

Kim og jeg diskuterede en del, jeg ville plante direkte i jorden, men han ville have kapilærkasser, han vandt, og designede disse plantekasseskjulere, som er på hjul, vældig praktisk at kunne flytte rundt med dem, og skabe nye indretninger, eller flytte en luset plantekasse ud i regnen.
Altså det er en fryd at sidde kigge billeder fra de somre der har været, jo her er rart at være, og det bliver endda bedre når druerne kan give mere skygge, tror de øvrige planter vil elske det, og det vil jeg også;-)


Og kan erfare at det tager tid at skabe en velfungerende køkkenhave, men i år var den helt forrygende, og jorden ved at være så gennemarbejdet at den er blevet meget lækker, vi også valgte at gøde en smule for første gang. Nåhh ja, der står en sort balje for enden af drivhuset, den er til at opsamle regnvand i for manden har designet små tagrender på huset, det er altså utrolig smart.


Drivhuset og køkkenhave er vores hjertebarn, sidste år arvede jeg en hel sending dahlia knolde, det er dem du ser på billedet, de ligger nu til opbevaring i drivhuset, om vinteren er det nemlig en praktisk opbevaringsplads.

Altså sikke et haveår, det har været utrolig frodigt, og når man planter lidt tættere end vanligt så syner det virkeligt af noget, vores køkkenhave er både en prydhave, og til gavn for vores maver, og den føles som stor rigdom.
Vinklen på første billede og dette over er ca den samme, her er sket en del, og det hele blomstre op i et jævnt tempo som jeg/vi selv kan følge med til. I der kigger med på bloggen ved at den grå bygning er min butik, og den kom til for et år siden.
Jeg vil slutte indlægget af med at ønske jer alle et helt igennem fantastisk godt nytår, og 1000 tak til jer der kigger med og jer der ligger kommentarer, det er jeg taknemmelig for<3
ALT GODT!
Med naturglade nytårshilsner Anette

















45 kommentarer:

  1. Kære Anette. Også mange nytårshilsner fra mig.
    Jeg synes det er sjovt at læse om hvordan køkkenhaven og drivhuset kom til. Det er utrolig spændende at se hvordan tingene forandrer sig med tiden og når der fjernes og kommer nyt til.
    Det må være dejligt at have de billeder fra de forrige år, hvor du kan se hvad I har lavet i haven. Og det er dejligt at vi andre må se med, både fordi det er hyggelig læsning, men også fordi det giver en god inspiration til nye ideer.

    Jeg ønsker dig og din familie et lykkebringende nytår
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. kære Kirsten!
      jeg er også rigtig glad for at have billederne, og nu er en del af dem lagt ind på den eksterne harddisk, bare for at være sikker, selvfølgelig kommer resten også over på den, vil bare lige optimere oprydningen først:-)
      Det er dejligt du finder det hyggeligt at læse med, tak for det! og lidt inspiration er altid velkommen, også her.
      1000 tak for gode ønsker og hilsner, også et fantastisk nytår til dig og dine.
      Kærlige hilsner Anette

      Slet
  2. Ja men dog søde
    Den historie har du gemt på længe, det var spændende at læse om jeres flotte drivhus, hvor ser det bare godt ud. Hverken det eller køkkenhaven er I kommet sovende til, kan jeg læse. Spændende nytårsindlæg.
    Godt nytår
    Kram fra Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!
      Det var en sej omgang, men vigtig når jeg kigger tilbage.
      Dejligt at du fandt det spændende læsning, nogle gange kan man godt komme i tvivl. Siger dig vi har revet mange sten og rester af rødder op/væk, til sidst gik der sport i det fra min side;-)
      Tak for det!
      Også godt nytår herfra.
      Kram fra Jylland:-)

      Slet
  3. Svar
    1. Mange tak Isabell, også for at kigge forbi:-)

      Slet
  4. Anette hvor henrivende at se ude hos dig, ja du har godt nok lavet meget jeg er fan af dit orangeri og sikken frodighed wow...klap dig lige på skulderen .din mand med...
    Godt Nytår herfra...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe!
      Ja det bliver faktisk til ret så meget når man kigger lidt efter, dem der har kommet her i mange år kan virkelig se det og siger det er venligt:-)Elsker drivhuset eller orangeriet som du siger, glæder mig stort til den kommende sæson. Det vil jeg gøre, siger til manden det er fra dig;-))
      1000 tak og det samme til dig.
      Klem fra Anette

      Slet
  5. Kære Anette.Tak for en spændende historie og dejlige billeder fra din haves og drivhus.Har nydt at følge dig da du etablerede din lille butik.
    Synes du er sej med alt det du har opnået på ganske få år.
    Og en køkkenhave er bare et must i en have........og synes dine store kasser i drivhuset er rigtig flotte,og praktiske.
    Nu ser vi frem til et helt nyt haveår.........og det er jeg sikker på vi begge længes efter.
    Vil ønske dig og din familie et rigtig dejlig nytår. Mange knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette!
      Velbekomme, og det er en stor fornøjelse at dele historien, når den tages så godt imod.
      1000 tak, hvis jeg kunne lave en lettere rødmende smily så var det hermed gjort:-)
      Ja det er altså skønt med køkkenhave, har lige hentet grønkål ind til pesto, samt lidt af hvidløgene fra i sommers, noget af nytårsmenuen:-P
      Ja det har du ret i, glæder mig også:-)
      1000 tak også et fantastisk godt nytår til dig og din familie.
      Stort knus herfra Anette

      Slet
  6. I har godt nok fået meget ud af det stykke, hvor granerne stod for ikke ret længe siden! Jeg er vild med det drivhus og den fantastiske frodighed, som præger køkkenhaven - og rigtig spændende at høre historien bag. Jeg troede jeres drivhus og køkkenhave var ældre, men der kan man bare se ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, ved egentlig ikke helt hvor stort det stykke er med drivhus og køkkenhave, bliver lidt nysgerrig nu. Køkkenhave kan hurtig komme til at syne af noget, og det nyder jeg,især når andet rundt omkring vokser i et andet tempo;-)
      1000 tak for skøn kommentar Frede, hyggelige nytårshilsner fra Anette.

      Slet
  7. Fantastisk å lese. Først: Så flott det ble da dere tok vekk trærne; da tenkte jeg på sangen "jeg trivs best i åpne landskap". Og drivhuset og blomstene.. Veldig hyggelig å både se og lese. Skulle gjerne vært gjest i den hagen! Klem fra Birte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birte, det er jeg glad for at høre. Og den sang holder jeg usigeligt meget af:-)
      Det kunne være hyggeligt med dig som gæst:-)
      Klem fra Anette

      Slet
  8. Hvor ser det fantastisk dejligt ud. En smuk køkkenhave og et smukt drivhus.
    Det er, som du også selv skriver, utroligt hvor hurtigt det hele gror til og kommer til at se ud af noget.
    Arbejdet med jorden og haven har i den grad også en terapeutisk virkning på mig. Kunne ikke leve uden, og savner det virkelig her i den mørke tid.
    Jeg holder meget af at læse med på din blog. Dine ord, din tilgang til haven, dine farvesammensætninget og havens vildskab er for mig spot on. Det er kunst.
    Jeg bor ikke så langt væk fra dig, så på et tidspunkt til foråret kommer jeg forbi din lille butik og håbet på at kunne smugkigge lidt på haven også.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte!
      Skønt at hilse på dig:-) og tusinde tak for dine flotte ord, de varmer langt ind i kroppen.
      Ej hvor hyggeligt du er hjertelig velkommen og jeg vil glæde mig til at dele haven med dig, og hilse på dig irl:-)
      Knus fra Anette

      Slet
  9. Ja der kan komme meget ud af oprydning. Dejlig fortælling om havens tilblivelse. Vil også ønske dig og dine et rigtig godt nytår, og et nyt spændende og frodigt haveår. Glæder mig til fortsat at følge dig.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja:-) og tak!
      Tusinde tak, håber i også er kommet rigtig godt ind i det og at jeres bliver et skønt nytår!
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  10. Hej Anette
    Ja hvor er billeder en fantastisk ting... Det er så sjovt at kigge tilbage på... og skøn historie om din have... på kort tid... Synes have er et livsprojekt...
    Glæder mig til at følge med i det nye år...
    Også godt nytår til dig
    Knus Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne!
      Det er altså skønt at kigge billeder en gang imellem.
      Det med livsprojektet tror jeg du har ret i!
      Det er jeg glad for, og meget gensidigt!
      Mange tak!
      Knus fra Anette

      Slet
  11. Det var spændende at læse om din "oprydning". Du har en dejlig fortællende måde at skrive på. Og man bliver grebet, af din fortælling. Jeg kommer til at tænke på Tante Grøns bog om årets gang i haven. Har du mon nogensinde overvejet at prøve at skrive en bog?

    Også godt nytår til dig.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna!
      1000 tak for at sige det:-) for en del år siden troede jeg jeg skulle skrive en bog, men sådan er det ikke nu.
      Har stadig til gode at læse Tante Grøns bog, og nu er jeg blevet nysgerrig, læste lige på en anden blog at en var ved at læse den for treide gang, måske det bliver min næste havebog:-)
      Mange tak!
      Hilsner fra Anette

      Slet
  12. Kære Anette, dejligt at læse hvad en mental forandring kan gøre dels for haven, men også for en selv. Det hele ser dejligt ud og det har været en god proces for dig, fornemmer jeg. Du/I har nået meget og jeg tror et eller andet sted at man selv gror sammen med haven. Jeres have er et dejligt fristed og arbejdsrum, som man nemt føler sig godt tilpas i, har jo besøgt dig og husker kaffen i dit skønne drivhus. Håber at det kommende år vil bibringe dig lige så megen haveglæde og indsigt som i år. Du ønskes ihvertfald et godt nytår og med håb om at vi ses igen snart :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Margit!
      Føler selv det er en positiv oplevelse set med de øjne jeg har i dag, men det tager tid at nå dertil. Og der er haven vældig vigtig, ja tror du har ret i at vi på en måde gror sammen med, vores haver, og hjem, det er en interessant proces...
      1000 tak for de gode ønsker dem sætter jeg pris på.
      Ja lad os snart mødes igen, her i 2016:-)
      Kærlige nytårshilsner Anette

      Slet
  13. Hejsa søde Anette. Som altid en skøn fornøjelse at se og følge med i dine opslag med de skønneste billeder og se det der er sket gennem tiden. Som altid er dine billeder til stor glæde og din måde at beskrive på så dejligt. Tænk sig det var tilfældigt jeg opdagede dit skønne sted. Men hvor er jeg glad for vi kom kørende forbi dig og fandt ud af hvor skønt et sted du har med mange dejlige skatte. Glæder mig til nye besøg i 2o16 . Rigtig mange nytårs hilsener til dig og dine kære. Kram Susanne:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne!
      Husker også første gang du kom her, og hvad der skulle hjem og stå ved indgangen. Dejligt at vi har mødt hinanden, og altid hyggeligt at mødes:-)
      Tillykke med din google konto, du ender jo ud i at blive nørd, sagt med mildhed:-)
      1000 tak for dine dejlige ord og nytårshilsner.
      Også et rigtig godt nytår til dig og dine kære.
      Kram fra Anette

      Slet
  14. Hvor er det et flot drivhus, I har fået og sikken køkkenhave - elsker billedet med alle dahlierne langs drivhuset. Det er et stort arbejde I har lavet og med meget flot resultat.

    Rigtig godt nytår til dig :)
    Haveknus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de dahliaer står godt der, og manden har lavet en sneglekant i zink, den har virket. Tusinde tak for kommentaren, også et rigtig godt nytår til dig.
      Haveknus fra Anette

      Slet
  15. Det var spændende at læse :-)Det ser rigtig godt ud i jeres have.
    Sjovt at det var samme år vi startede med at lave have, jeg mangler dog stadig et stort lækkert drivhus.
    Rigtig godt nytår, og tak for en masse skønne indlæg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre Vivi, og mange tak:-)
      Ja det er ganske sjovt, og du har været til stor inspiration, tak for det!
      Velbekomme også et rigtig godt nytår til dig:-)

      Slet
  16. Kære Anette.
    Så har du gjort det igen!!! Altså lavet et meget personligt og meget flot indlæg, tusind tak for det. Det er virkelig dejligt at læse om havens tilblivelse. Dit drivhus/ orangeri ser rigtig skønt ud og det bliver rigtig godt når vinen dækker lidt mere. Smarte kapilærkasser på hjul. Og sikken frodig køkkenhave med plads til blomster.
    Jeg vil ønske dig et rigtig dejligt Nytår og glæde og lykke i det nye år og sige tak for mange dejlige indlæg.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elaine!
      Og dine ord rører ved en meget stor glæde, 1000 1000 tak for det!
      Og tak for gode ønsker, og en glæde at dele, specielt når det tages i mod på sådan en måde:-)
      Glædelige nytårshilsner Anette

      Slet
  17. Kære Anette. Så flot en historie og fortælling om tilblivelsen af dit drivhus, urtehaven og din lille butik. Hvor er det nogle fine kapillær kasse din mand har lavet, kreativt og nemt at flytte rundt på. Vi skal ikke glemme den mentale del, det at have en have, og hvad det giver af energi og skønne oplevelser. Som gør at vi får en samlet helhed i vores hverdagsliv. Rigtig godt nytår i 2016. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete!
      Mange tak! Ja det at lave-gøre-nyde have, er en god oplevelse, fysisk såvel som psykisk, og meget direkte, samtidig med det tålmodige og lang stakte:-)
      Tak for dejlig kommentar, også et rigtig godt nytår til dig.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  18. Sødeste Anette, hvilken dejligt tilbageblik helt tilbage fra starten. At i har arbejdet med haven, det ses tydeligt og den ser pragtfuld ud. At du slet ikke kan lade være med at grave og få jord under neglene det ses tydeligt, og sikken en frodighed du skaber ofte med naturens egne planter.
    Drivhuset er en perle, jeg glæder mig til at nyde en kop kaffe derude igen og mærke solen der varmer det op.
    Rigtig Godt Nytår skal der lyde herfra til både Kim og dig. Jeg glæder til nogle hyggelige timer i dit dejlige selskab i 2016.
    Stort Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda:-)
      Det er altså ekstra "morsomt" med det drivhus, bær over hvis jeg har fortalt det, men det var Kim der insisterede på at det blev så stort, noget jeg er utrolig glad for nu.
      Det er altså så hyggeligt at have besøg af dig og Alma- jeg glæder mig allerede:-)
      1000 tak også et rigtig godt nytår til dig og dine!
      Stort kram herfra Anette

      Slet
  19. Sikke et stort arbejde, men hold da op hvor er det blevet godt.
    Dejlige billeder og læsning.
    Godt nytår til dig. Håber du har fået en god start på det nye.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lonnie!
      Heldigvis tænker vi ikke over hvor meget arbejde der er inden, tror det er sådan når det er noget man gerne vil. 1000 tak, for alle de gode ord, også et rigtig godt nytår til dig.
      Dagen i går var med til at gøre starten på det nye år ekstra godt, mild og god!
      Klem fra Anette

      Slet
  20. Hejsa Anette.
    Sikke en fantastisk fortælling og nogle fine billeder. Sikke en fantastisk forvandling du har udført. Det er på ingen måde til at kende.
    Da du skrev på min blog, ville jeg lige tjekke dig ud!
    Hvad fandt jeg. En fantastisk haveblog som for fremtiden skal give mig masser af skøn inspiration.
    Tusind tak for du fandt mig, så jeg kunne finde dig :)

    Rigtig fantastisk nytår

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Charlotte!
      1000 tak<3
      Tak for at tjekke mig ud:-) og en stor fornøjelse at finde dig. Prøvede forøvrigt det af med de mange mandler i risalamanden, og glædede mig altså ekstra til at opleve reaktionerne, især da de første mandler kom til syne, det skal helt klart prøves igen;-) Som svar til det du skrev til min kommentar på din blog i dag, så er det altså så inspirerende at se noget der ikke lige er den samme stil, og det føles som et friskt nyt pust, af skønhed!
      Solskindshilsner fra Anette -i øvrigt også et rigtig fantastisk nytår til dig

      Slet
  21. Hej Anette. Åh ja husker jeg bestemt også mit første besøg hos dig :) Det fangede mig lige med det samme den dag da vi ko kørende forbi dig. Jeg vil glæde mig til at besøge dig her i det nye år. Hi hi ja det med computer er ikke helt min stærke side , men jeg prøver bare at springe ud i det og se hvad der sker :) Nogen gange mere heldigt end andre. Ha en dejlig dag. Knus Susanne <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne!
      :-))))) ja så hyggeligt!
      Du har ret det pc værk skal man bare springe ud i, der skal blot erfaring til, her tager det også lang tid;-)
      1000 tak også en rigtig dejlig solskindsdag til dig, Knus Anette<3

      Slet
  22. Prøver da lige om jeg kan få lov at kommentere i dag...nogen gange forsvinder kommentar feltet men det er ikke bare på din blog. Nu hvor jeg har set jeres skønne sted er det ekstra spændende at se udviklingen...hvor er der sket meget på bare et par år.
    Nytårshilsner fra Rita

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for din kommentar Rita:-))) nytårshilsner tilbage med et kram i fra Anette

      Slet